Partshøring - notatpligt - ugyldighed - garantiforskrifter - udtalelse til lægekonsulent (SM F-003-03 fra Den Sociale Ankestyrelse)

• Act Number: 10252
• Record Number: 20019
• Status: Gældende
• Official Gazette Publication: Den Sociale Ankestyrelse, j.nr. 3500253-03

Resume

Resumé
Reglerne om notatpligt og partshøring var garantiforskrifter. Hvis en sådan forskrift blev tilsidesat, svigtede en garanti for afgørelsens rigtighed, og der gjaldt derfor en formodning om, at afgørelsen var påvirket af fejlen og dermed ugyldig. Denne formodning kunne i det konkrete tilfælde afkræftes hvis det blev godtgjort, at manglen havde været uden betydning
I den konkrete sag havde nævnets lægekonsulent før møde i nævnet telefonisk indhentet supplerende oplysninger fra en overlæge, der kendte det barn sagen vedrørte. Disse oplysninger var af væsentlig betydning ved afgørelsen. Der var derfor en formodning for, at den manglende notering af oplysningerne ud over i nævnets interne lægeark og den manglende partshøring over dem havde haft betydning. Denne formodning var ikke afkræftet ved de øvrige sagsakter
Nævnets afgørelse var således ugyldig som følge af undladelsen af at notere de indhentede oplysninger ned og undladelsen af at partshøre, før der blev truffet afgørelse. Sagen blev derfor hjemvist til nævnet til fornyet behandling og afgørelse

Den fulde tekst

Partshøring - notatpligt - ugyldighed - garantiforskrifter - udtalelse til lægekonsulent

(SM F-003-03 fra Den Sociale Ankestyrelse)

Sagsfremstilling

Sagen drejede sig om et forældrepar, der havde fået en alvorligt syg søn. Tilstanden var uden kendt årsag og prognosen var dårlig. Sygdommen krævede bl.a. delvis sondeernæring. De første måneder var sønnen konstant indlagt på sygehus. Herefter blev han udskrevet til hjemmet med en åben indlæggelse, idet blot små ændringer i hans tilstand krævede omgående indlæggelse.

Moderen havde barselsorlov efter fødslen af sønnen. Faderen havde modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29, indtil sønnen var ca. 4 måneder gammel. En socialrådgiver på sygehuset søgte på faderens vegne om forlængelse af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i yderligere 3 måneder. Som begrundelse for ansøgningen var bl.a. anført, at sønnen var pasningskrævende og krævede konstant overvågning.

Kommunen afslog ansøgningen om forlængelse af lønkompensation i yderligere 3 måneder. Begrundelsen var, at der ikke fandtes lægelige indikationer for, at begge forældre konstant skulle være til stede, da der var sket en bedring og stabilisering i sønnens tilstand, og da han på det seneste havde været en del hjemme trods medicinsk behandling. Kommunen bevilgede herefter samme dag lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage i forbindelse med undersøgelser, kontroller og indlæggelser, hvor det var påkrævet, at begge forældre deltog.

Sygehusets socialrådgiver klagede for faderen over kommunens afgørelse. Det var sygeplejerskernes vurdering, at den pasning og pleje, som sønnen skulle have i hjemmet, lå tæt på den pasning og pleje, som han havde fået på sygehuset. Forældrene var oplært til at observere ham, give ham sonde m.v. Desuden havde han en såkaldt åben indlæggelse.

Som bilag til klagen var fremsendt en oversigt over sønnens døgnrytme. Heraf fremgik bl.a., at sønnen skulle have medicin og sondemades 8 gange i døgnet - ofte mere. En gang sondemadning tog ca. 45 minutter. Videre var fremsendt en udtalelse fra sygehuset. Heri var bl.a. anført, at sønnen var...