Dispensation fra byggeloven til opførelse af antennemast. Fornyet naboorientering. Partsstatus

• Record Number: 28106
• Act Number: 125

Resume

Resumé
En nabo klagede over at en vognmandsvirksomhed havde fået dispensation fra byggelovens bestemmelser til en 48 m høj antennemast. Kommunen havde efter forhandling med virksomheden, uden fornyet naboorientering, givet dispensation til opstilling af master på et andet sted end det der i første omgang var orienteret om

Ombudsmanden udtalte at såvel kommunens som statsamtets afgørelser om at der krævedes dispensation fra bygningsreglementets bestemmelser om det skrå højdegrænseplan, byggede på en retsvildfarelse. Det var kun nødvendigt med dispensation fra bestemmelserne om det vandrette højdegrænseplan

Ombudsmanden udtalte endvidere at der efter byggelovens § 22 stk. 2, skulle have været foretaget en fornyet naboorientering. Naboen måtte anses for part i sagen og skulle derfor også have været hørt efter forvaltningslovens § 19. Ombudsmanden mente dog ikke at den manglende naboorientering/nabohøring konkret var så væsentlig at den burde medføre ugyldighed Afgørelsen var heller ikke truffet på et så utilstrækkeligt grundlag at afgørelsen var ugyldig, og der var ikke grundlag for at antage at afgørelsen hvilede på usaglige hensyn

Ombudsmanden kritiserede dog kommunens og statsamtets begrundelser. (J.nr. 1997-1527-160)

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Den fulde tekst

Dispensation fra byggeloven til opførelse af antennemast Fornyet naboorientering. Partsstatus

Sagens nærmere omstændigheder var følgende:

I 1994 blev der søgt om tilladelse til opsætning af en antennemast på en ejendom i Slagelse, men efter foretaget naboorientering meddelte kommunen afslag på dispensationsansøgningen. En vognmandsforretning indgav den 28. februar 1996 ny ansøgning med anden placering af masten på ovennævnte grund ejet af virksomheden. Virksomheden oplyste at masten tidligere havde været placeret et andet sted i Slagelse, at masten var til brug for firmaets interne radiosystem, og at placeringen var af stor vigtighed idet man manglede rækkevidde i forbindelserne til firmaets køretøjer.

Slagelse Kommune foretog den 4. marts 1996 naboorientering i overensstemmelse med byggelovens § 22, stk. 2, af 6 naboer. Det fremgik heraf at antennemasten skulle være på 48 m, og at det krævede dispensation fra bestemmelserne om dels det skrå højdegrænseplan mod naboskel dels den maksimale byggehøjde på 8,5 m. Fire naboer, herunder A, protesterede mod opsætningen. A anførte således i et brev af 6. marts 1996 bl.a. følgende:

"...

Indsigelsen begrundes med at byggehøjde samt højdegrænseplan kræves overholdt.

Endvidere viser erfaringen, at støjgrænser fra vindstøj i skel kan overskrides, at risikoen for nedfald fra overisning er tilstede og at en udbygning af antennen kan forårsage elektroniske forstyrrelser på EDB og COM udstyr.

..."

Naboerne B og C henviste til de bemærkninger som blev fremsat i forbindelse med naboorienteringen i 1994. Disse indsigelser vedrørte samme forhold som anført af A samt værdiforringelse af ejendom. Den 4. nabo anførte at masten ville virke meget skæmmende på området.

Slagelse Kommune afslog den 17. april 1996 at give dispensation, men besluttede at der kunne optages forhandling om en anden placering på grunden. Kommunen henviste til at 4 naboer havde fremsat indsigelser mod projektet idet masten ville virke generende og nedsætte værdien af deres ejendomme. Det fremgik desuden af kommunens brev at ejendommen var beliggende i et område der var udlagt til erhvervsformål med miljøbelastende virksomheder.

Efter at sagen var forhandlet, gav kommunen den 15. maj 1996 dispensation, hvorefter antennemasten efter forslag fra ansøgeren kunne opstilles et andet sted på ejendommen, nemlig midt for eksisterende bebyggelse på ejendommen ca. 42 m fra naboskel mod nord. Kommunen orienterede i et brev af samme dato A herom og skrev i denne forbindelse at den nævnte placering ikke sås at kunne medføre genevirkninger på A's ejendom.

Den 3. juni 1996 klagede A's advokat til Vestsjællands Statsamt. Han anførte at kommunens afgørelse var ugyldig, bl.a. fordi der ikke var foretaget naboorientering inden afgørelsen af 15. maj 1996. Han skrev endvidere bl.a. følgende:

"....

at Kommuneplanen (bilag 10) s. 106 anfører, at byrådet kan tillade, at en bygning eller en del af en bygning opføres i større højde end 8,5 m, såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør dette;

at det ikke ses, at særlige hensyn til (vognmandsforretningen)'s indretning eller drift skulle nødvendiggøre en placering af en 48 m høj antennemast på ovennævnte ejendom;

at behovet for intern telefonkommunikation hos (vognmandsforretningen) må kunne dækkes på anden måde end ved opstilling af en 48 m høj antennemast, bl.a. ved mobiltelefoner el.lign.;

at Slagelse Kommune slet ikke har undersøgt og dermed helt tilsidesat kommuneplanens krav om, at særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift skal nødvendiggøre en placering som den, dispensationen angiver;

at det ikke fremgår, hvorfor den hidtidige placering hos (...) ikke kan opretholdes, og

at det ikke fremgår, hvorfor antennen ikke kan placeres andetsteds på ejendommen til mindre gene for de omboende, men måske nok til større gene for (vognmandsforretningen).

...

at afstanden mod nord kun er 40 m, hvorfor forudsætningerne om de afstandsmæssige forhold til min klient i Slagelse Kommunes afgørelse af 15. maj 1996 er forkerte.

...

at Byggelovens § 22, stk. 1, angiver, at der kan meddeles dispensation fra kap. 2, § 6 C, når det skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser, og

at en dispensation til opstilling af en 48 m høj antennemast ikke skønnes foreneligt med et forbud i byggelovens § 6 C, stk. 1, mod at opføre bebyggelse, der er hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn.

..."

Desuden klagede B.

Slagelse Kommune udtalte i brev af 2. juli 1996 bl.a. følgende:

"...

(Vognmandsforretningen) på (X-vej) har, for kommunikation med virksomhedens biler, brug for en antennemast på denne ejendom.

Både denne ejendom og naboejendommene ligger i kommuneplanens område 3.E.2, som er udlagt til miljøbelastende kap. 5 virksomheder, hvor man må forvente visse gener fra sådanne virksomheder.

Dispensation er givet i.h.t. byggelovens kap. 4, § 22, stk. 1, idet forholdet er skønnet foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser.

Ny nabohøring er ikke afholdt, idet der i 1994 blev behandlet en tilsvarende ansøgning på denne ejendom med nabohøring, hvor Teknisk Udvalg den 12. juli 1994 gav tilladelse til opstilling af en antennemast svarende til den nu givne tilladelse, hvilket de samme naboer fik besked på i brev af 20. juli 1994 (vedlagt kopi).

Nyt i sagen er, at masten i 1994 var beregnet både til intern brug til virksomheden og for udlejning til Dansk Mobiltelefon, mens den i 1996 ansøgte mast udelukkende er beregnet til intern brug i virksomheden.

Det er flere år siden masten er nedtaget på (Y-vej), og den nu tilladte placering på (X-vej) ses ikke, at kunne medføre genevirkninger for naboejendommene.

..."

I brev af 1. august 1996 kommenterede advokaten kommunens udtalelse. Han bestred at der uden nabohøring kunne gives tilladelse til en placering der ikke var søgt om. I øvrigt havde kommunen i 1994 ikke givet tilladelse svarende til den nu givne tilladelse, men blot angivet retningslinierne for en placering som eventuelt kunne tillades. Desuden havde Slagelse Kommune ikke redegjort for de kriterier som var indgået i kommunens skøn, og kommunen havde ikke begrundet vurderingen om at den tilladte placering ikke ville medføre gener.

Den 15. august 1996 fremsendte advokaten til statsamtet en kopi af en afgørelse fra Naturklagenævnet af 20. december 1995 om landzonetilladelse til en antennemast, idet han fandt at der måtte kunne stilles tilsvarende krav i den foreliggende sag til myndighedernes udøvelse af skøn, herunder kravene til undersøgelses- og oplysningspligt.

Den 21. august 1996 fremsatte Slagelse Kommune supplerende bemærkninger. Kommunen anførte bl.a. følgende:

"...

Idet virksomheden på ejendommen er en vognmandsforretning, er antennemasten nødvendig for driften til internt samtaleanlæg med virksomhedens biler.

Kommunen har i sit skøn taget hensyn til både naboer og virksomhed, idet masten er tilladt opstillet helt inde ved eksisterende bebyggelse så langt fra naboskel, at den fra naboers side kun synsmæssigt kan opfattes som en gene.

Derudover har kommunen i sit skøn lagt vægt på, at alle ejendommene ligger i et område udlagt til miljøbelastende kap. 5 virksomheder."

Den 18. oktober 1996 traf Vestsjællands Statsamt afgørelse i sagen. Statsamtet skrev bl.a. følgende:

"....

Statsamtet finder, at det er et skønsmæssigt spørgsmål, som ikke kan tages under behandling, hvorvidt kommunen skal meddele dispensation fra byggelovgivningen.

...

Statsamtet finder, at kommunens afgørelse om at meddele dispensation er truffet i overensstemmelse med byggelovgivningen og almindelige forvaltningsretlige regler, og statsamtet finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse.

Statsamtet har lagt vægt på at der i forbindelse med ansøgningen om dispensation blev foretaget naboorientering. De efterfølgende forhandlinger, som var en del af det betingede afslag af 17. april 1996, førte til en anden placering af masten på ejendommen, hvorved kommunen mente i et vist omfang at have taget hensyn også til naboejendommene. Den endelige afgørelse af 15. maj 1996 er efter statsamtets opfattelse fortsat begrundet i den oprindelige ansøgning, hvorom naboorientering havde været foretaget. Statsamtet finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at der efter de førte...